Besøg med klassen

BIOlink - enzymer og antibiotikaresistens (Ø53)

BIOlink er et øvelsestilbud til HTX- og STX-klasser med fagene biologi, kemi og/eller bioteknologi som højniveaufag.

Interesserede elever fra Gl. Hellerup gymnasium.

BIOlink består af to øvelser:
1. Enzymkinetik
2. Proteinoprensning og test af medicin

Øvelserne har elevernes praktiske laboratoriearbejde i fokus og bliver koblet med teori om antibiotikaresistens, bakterier og enzymer. Klassen bliver delt op i to hold, der laver én øvelse hver. Klassen bliver samlet til sidst, så de kan dele deres resultater med hinanden. Undervisningen bliver tilrettelagt efter, hvilket højniveaufag klassen har.

Øvelserne omhandler samme tema -antibiotikaresistens - og tager udgangspunkt i det nyligt opdagede enzym NDM-1, der gør bakterier multiresistente over for penicillin-klassen af antibiotika. Enzymet udgør derfor en væsentlig trussel mod menneskets sundhedstilstand.

Øvelserne udføres i de topmoderne klasse-1-laboratorier på Biologisk Institut i Københavns Universitets Biocenter. Vi benytter det ufarlige enzym beta-lactamase, der er let at arbejde med og giver lynhurtige resultater. Det er rutinerede biokemi- og biologistuderende, der står for undervisningen.

Forberedelse
Klassen kan forberede sig ved at gå ind på BIOlink-hjemmesiden hvorfra der kan dowloades øvelsesvejledninger i højre bjælke.

Forudsætninger
Bioteknologi A, Biologi A i kombination med Kemi B eller, for HTX-klasser, Teknikfag A, Proces, levnedsmiddel og sundhed

VIGTIG INFORMATION! 
Det er desværre ikke muligt at parkere på Biocenteret, så hvis I er i bil eller anden transport, der har brug for parkering, skal der beregnes tid til at finde en alternativ parkingsplads.  

Hvem, hvor og hvornår

Antal:
10 - 28
Hvad:
Besøg med klassen
Hvor:
Biocenter
Ole Maaløes Vej 5
2200 København N
Arrangør:
Biocenteret
Hvornår:
Der er i øjeblikket ikke nogen tidspunkter der er åbne for tilmelding på dette tilbud
Varighed:
3 timer