Besøg med klassen

Lær at analysere Fast Food med matematik (Ø23)

Hvad kan vi uddrage af data fra en Quarter Pounder med ost? Med den nye grafikbaserede matematik (kemometri) skal vi analysere den fastfood vi har så svært ved at holde fingrene fra.

Med denne øvelse får klassen en introduktion til en ny grafisk orienteret matematik, der kan bruges til analyse af bl.a. komplekse kemiske, ernæringsmæssige, bioteknologiske problemstillinger. Men inden I bliver kastet ud i øvelsen vil I få en forelæsning, samt computerdemonstration, der introducerer teorien. Dernæst vil eleverne få mulighed for selv at lave en computerbaseret matematisk analyse af data; f.eks. kostdata fra McDonalds produkter.

Omtrent ½ time går til forelæsning og computerdemonstration og 1 time til elevernes øvelser ved computer. Vælger I dette foredrag, får I desuden automatisk et oplæg om SCIENCEs uddannelser.

 

 

Forberedelse
OBS! Øvelsen kræver, at der medbringes min. 1 computer pr. 2 elever. På computeren skal der inden ankomst installeres programmet LatentiX, der kun fungerer på PC og IKKE på MAC.

Læs desuden:

 

Forudsætninger
Dette foredrag kan tilpasses alle faglige niveauer.

Udbydes
Hele året

Tilmelding
For at vælge foredraget klik her, du vil blive henvist til SCIENCE hvor yderligere information og tilmelding til de forskellige foredrag/øvelser vil være tilgængelig.

Bemærk at din bestilling først er bindende, når du har modtaget en bekræftelse fra den ansvarlige arrangør fra Københavns Universitet.

Hvem, hvor og hvornår

Antal:
Max. 30
Hvad:
Besøg med klassen
Hvor:
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Frederiksberg Campus
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
Arrangør:
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Hvornår:
Foreslå selv et tidspunkt
Der kan være begrænsninger for hvilke dage, besøget kan lade sig gøre - se beskrivelse af besøget.
Varighed:
2 timer
Mulighed for:
Rundvisning
Oplæg om uddannelse