Besøg med klassen

Hvordan er det at læse datalogi på universitetet? (F154)

Datalogistuderende fra Datalogisk Instituts Gymnasietjeneste fortæller om, hvad datalogi egentlig er, hvad det kan bruges til og hvordan det er at læse datalogi på Københavns Universitet.

OBS! Dette forløb udbydes fra 1. marts 2019

De studerende fortæller om studiets opbygning og selve det at læse på universitetet; hvordan det er at gå til forelæsninger og øvelser og hvor meget tid man egentlig skal bruge på lektier. De fortæller også om det sociale liv på studiet, såsom faglige- og sociale klubber, rustur og mentorordning. De kommer ind på fordele og ulemper ved at have et studiejob og hvad jobmulighederne er, når man er færdiguddannet datalog.

Foredraget kan enten afholdes på Nørre Campus i Universitetsparken, i så fald kan vi give en rundvisning på Datalogisk Institut og området omkring. Foredraget også afholdes på gymnasiet, dog kun på sjællandske gymnasier. Notér ved tilmelding, hvor foredraget ønskes afholdt.

Det er oplagt at kombinere foredraget med Gymnasietjenestens fagpakke om algoritmer og machine learning (Ø59) eller øvelsen Medicinsk billedbehandling (Ø52). Book fagpakken og øvelsen separat i bookingmodulet.

Forberedelse
Tag en samtale i klassen om, hvilke uddannelser eleverne overvejer at søge ind på og en håndsoprækning om, hvor mange der overvejer at læse datalogi. Herefter kan eleverne orientere sig på Datalogisk Instituts hjemmeside: www.diku.dk og bacheloruddannelsens hjemmeside: http://studier.ku.dk/bachelor/datalogi/. I grupper forbereder eleverne tre spørgsmål til de studerende.

Forslag til efterbehandling

  • Samtale i klassen om elevernes indtryk af det at læse på universitetet; Blev elevernes forestillinger om det at læse på universitetet bekræftet? Var der noget, der overraskede eleverne? Hvor mange elever overvejer at læse datalogi efter foredraget?
  • Kom til foredrag hos Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) og hør vores forskere fortælle om hacking, kunstig intelligens og nye brugergrænseflader. Se årets foredrag her: https://unf.dk/aktiviteter/
  • Bliv Studerende for en dag på datalogi og få en fornemmelse for det faglige niveau, det sociale miljø på studiet og stil dine spørgsmål om studielivet direkte til en af vores bachelorstuderende. Læs mere her: http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/studerende-for-en-dag/
  • Besøg Datalogisk Institut til Kulturnatten og vær med til at finde på nye anvendelser af computere og lær hvordan du kan udvikle computerspil. Læs mere her: http://www.science.ku.dk/oplev-science/alle/kulturnatten/
  • Kom i 3-dages Studiepraktik hos Datalogisk Institut og prøv livet som studerende ved at følge forelæsninger og deltage i praktisk og teoretisk holdundervisning. Læs mere her: http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/studiepraktik/
  • Kom til Åbent Hus på vores fakultet SCIENCE og hør mere om de naturvidenskabelige uddannelser og mød vores studerende og undervisere. Læs mere her: http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/aabent-hus/

 

Forudsætninger
Dette foredrag kan tilpasses alle faglige niveauer.

Udbydes
Fra 1. marts 2019

Tilmelding
For at vælge foredraget klik her, du vil blive henvist til SCIENCE hvor yderligere information og tilmelding til de forskellige foredrag/øvelser vil være tilgængelig.

Hvem, hvor og hvornår

Antal:
Max. 30
Hvad:
Besøg med klassen
Hvor:
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Nørre Campus
Universitetsparken
2100 København Ø
Arrangør:
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Hvornår:
Der er i øjeblikket ikke nogen tidspunkter der er åbne for tilmelding på dette tilbud
Varighed:
1 time
Mulighed for:
Oplæg om uddannelse