Studerende for en dag

Oplev lingvistik (online)

Interesserer du dig for sprogvidenskab, og vil du gerne blive klogere på, hvordan det er at studere lingvistik på universitetet?

Vi inviterer indenfor, så du kan få et indblik i, hvordan det er at være studerende på Lingvistik.

Til arrangementet møder du én af uddannelsens undervisere, Nicolai, og har mulighed for at se, hvordan han underviser. Derudover møder du to lingvistikstuderende, Karl og Thea, som viser, hvordan en studiedag ser ud for dem. I løbet af den halvanden time arrangementet varer, får du et godt indblik i det faglige og sociale studieliv, og hvad Lingvistik egentlig er i praksis. Når du deltager i arrangementet, vil du blive inviteret med til undervisning på førsteårsholdet i den uge arrangementet afholdes, så du kan få et reelt indblik i undervisningen (det forventes ikke at du deltager, blot observerer).
 
Det hele foregår i Zoom, hvor Nicolai, Karl og Thea, samt studievejlederen Anne-Marie vil føre dig rundt i uddannelsen, og du kan sidde og lytte (det er kun os fire, der har billede på), og stille spørgsmål enten i chatten eller ved at ”række hånden op”.
 
Vi glæder os, til at vise dig, hvad Lingvistik er for en uddannelse.
 
Mvh
Nicolai, Karl, Thea og Anne-Marie

 

 

Arrangementet finder sted på Zoom d. 25. november kl. 16.00-17.30. Du vil modtage et link til arrangementet, når du har tilmeldt dig. 

Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du sende en mail til studerendeforendag@hum.ku.dk.

 

Program:

  • Velkommen og kort introduktion til uddannelsen v. studievejleder Anne-Marie
  • Undervisning på uddannelsen v. Nicolai
  • Video: sociale og faglige fællesskaber på uddannelsen
  • Èn dag som studerende i billeder v. Thea
  • Video: rundvisning på Søndre Campus
  • Én dag som studerende i billeder v. Karl
  • Opsamling og spørgsmål

Hvem, hvor og hvornår

Hvad:
Studerende for en dag
Hvor:
ONLINE
Arrangør:
Det Humanistiske Fakultet
Hvornår:
Der er i øjeblikket ikke nogen tidspunkter der er åbne for tilmelding på dette tilbud
Varighed:
1 time, 30 minutter