Studerende for en dag

Besøg bacheloruddannelsen i statskundskab

Studerende for en dag er din chance for at opleve en dag som bachelorstuderende på statskundskab.

Hvad kan jeg opleve?
Som tilmeldt til Studerende for en dag kan du blandt andet få en fornemmelse af det faglige niveau, miljøet på uddannelsen og stille dine spørgsmål om studielivet direkte til de studerende. Et besøg vil for det meste indeholde en rundvisning på fakultetet, deltagelse i en forelæsning samt frokost og samtale med en studerende. Besøget omhandler kun bachelordelen af statskundskab.


Læs mere om uddannelsen her: http://studier.ku.dk/bachelor/statskundskab/


Hvordan tilmelder jeg mig?
Udfyld formularen nedenfor for at vi kan matche dig med den rigtige studerende. Når du har udfyldt formularen, sender vi en e-mail til dig, der bekræfter din henvendelse. Vi finder herefter en studerende, der passer til dine ønsker. Den studerende, som er frivillig, kontakter dig hurtigst muligt og sammen finder I en dag, der passer. Dit besøg kan gennemføres i løbet af undervisningsperioden, dvs. for forårssemesteret er det midt i februar til start maj og for efterårssemesteret er det fra midt september til slutning af november. Det er således ikke muligt at besøge uddannelsen i sommerferien og i eksamensperioder (maj/juni og december/januar).

Bemærk at din bestilling først er bindende, når du har modtaget en bekræftelse fra den ansvarlige arrangør fra Københavns Universitet.

Hvem, hvor og hvornår

Hvad:
Studerende for en dag
Hvor:
CSS
Øster Farimagsgade 5
1353 København K
Arrangør:
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Hvornår:
Foreslå selv et tidspunkt
Der kan være begrænsninger for hvilke dage, besøget kan lade sig gøre - se beskrivelse af besøget.
Varighed:
3 timer